Hvad er fodbold – fodboldens historie

0 Comments

Fodbold er et spil der spilles af to hold med 11 spillere på hvert hold. I spillet bruges en bold, som man mestendels sparker til, deraf navnet fodbold. Meningen med spillet er at score ved at sparke, eller på anden vis at få bolden ind i modstanderens mål. Lykkedes man med det, har man derved scoret et mål. Vinderen er det hold som har scoret flest mål når spillet slutter. Har de to hold scoret lige mange mål, eller har ingen af holdende formået at score mål, så ender spillet uafgjort.

Fodboldens historie

Fodboldens historie kan dateres tilbage til oldtiden, om end det var en noget anden form for fodbold end den vi kender i dag. Den form for fodbold som vi kender fra i dag, er opfundet i England i midten af 1800-tallet.

Sidenhen har fodbolden udviklet sig til at være den mest populære og fulgte sport i verden, hvor i sær de store turneringer og ligaer, såsom VM og Champions League, bliver fulgt i stort set samtlige lande i hele verden.

Største fodboldklubber

Blandt de mest historiske og mest kendte fodboldklubber finder vi ikke mindst de to spanske giganter Real Madrid og FC Barcelona. Også fra fodboldens oprindelsesland England finder vi store historiske klubber som Liverpool og Manchester United, imens vi fra Italien alle kender klubber som Juventus og AC Milan. Uden for Europa kender vi ikke også mindst det drabelige rivalopgør fra Argentina mellem Boca Juniors og River Plate.

I nyere tid har flere andre klubber dog markeret sig på den store fodboldscene, hvor Manchester City og PSG gør sig godt til, og mindre klubber som Dortmund er en konstant trussel for de aller største i Champions League.

Største fodboldspillere

Igennem de største klubber finder vi selvfølgelig også de største spillere. Fra Real Madrid har vi legender som Alfredo di Stefano og Ferenc Puskas, og fra Barcelona har vi set legender som Johan Cruyff og vores egen Michael Laudrup.

En vi aldrig fik at se i en af de europæiske storklubber var brasilianske Pele, som mere eller mindre spillede hele sin karriere i brasilianske Santos, inden han sluttede af med et par år i MLS hos New York Cosmos. Pele anses af mange for at være den bedste fodboldspiller i historien, som ikke mindst understøttes af at han med Brasilien vandt VM hele tre gange. Andre mener det er en anden tidligere verdensmester, argentinske Diego Maradona der førte Argentina til VM-guldet i 1986.

I nyere tid har de to legender dog fået kamp til stregen af de to fænomener Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, som har betaget fodboldverdenen år efter år i mere end et årti, og som til stadighed stadig gør det i 2021. Messi og Ronaldo udkæmpede især deres dyst om at være verdens bedste fodboldspiller i deres tid i henholdsvis FC Barcelona og Real Madrid.

Related Posts